SCI­EN­CE

Vid­ste du, at din hjer­ne ’pea­ke­de’, da du var 25? Og at det siden da bare er gået ned af bakke. Du bli­ver lang­somt dår­li­ge­re og dår­li­ge­re til pro­blem­løs­ning og anden form for ratio­nel tænk­ning, du bli­ver dår­li­ge­re og dår­li­ge­re til at foku­se­re, din reak­tion­s­tid bli­ver dår­li­ge­re – ja, du bli­ver i det hele taget bare lang­som­me­re og lang­som­me­re.

Med min­dre du medi­te­rer!!!

Din hjer­ne er nem­lig pla­stisk. Dvs. at den påvir­kes og omfor­mes hvert øje­blik af alt, hvad du præ­sen­te­rer den for og hvor­dan du bru­ger den. Og mas­siv forsk­ning viser nu, at medi­ta­tion er utro­lig gavn­lig for hjer­nen. En slags super effek­tiv form for hjer­ne­træ­ning.

Stu­di­er viser bl.a., at hvor den grå sub­stans i cor­tex nor­malt bli­ver min­dre og min­dre – så øges den fak­tisk blandt men­ne­sker med fast medi­ta­tions­prak­sis gen­nem hele livet. Lige­le­des øges deres evne til at foku­se­re samt deres reak­tion­s­tid.    

Der­u­d­over viser en stor under­sø­gel­se fore­ta­get af Howard Busi­ness Review på ame­ri­kan­ske arbejds­plad­ser, at den gen­ne­rel­le evne til at foku­se­re er fal­det dra­stisk over de sid­ste 20 år. Det viser sig, at vi 46,9% af tiden har vores tan­ker et andet sted end på den opga­ve, vi er i gang med.

En af for­kla­rin­ger­ne lig­ger i måden vi arbej­der på.  Nem­lig på den mas­si­ve mæng­de info vi kon­stant bli­ver mødt med, som kon­stant distra­he­rer os og træk­ker os vide­re til nyt fokus. Altså langt høje­re grad af mulit­ta­sking.

»xxx«

Forsk­nin­gen bag mind­ful­ness medi­ta­tion og MBSR-pro­gram­met er efter­hån­den gan­ske omfat­ten­de på ver­dens­plan, og resul­ta­ter­ne er slå­en­de.

Føl­gen­de er et lille udsnit af nogle af de forsk­nings­ba­se­re­de effek­ter mind­ful­ness medi­ta­tion har på både krop, hjer­ne og men­tale til­stand. (Kil­der: pro­fes­sor i medi­cin Jon Kabat-Zinn, neu­ro­bi­o­log dr. Dani­el Sie­gel og hjer­ne­for­sker dr. Richard David­son):

BESLUT­NIN­GER, KRE­A­TI­VI­TET & INNOVA­TION
Mind­ful­ness medi­ta­tion styr­ker evnen til at træf­fe ”gode” beslut­nin­ger. Beslut­nin­ger træf­fes ofte under stør­re eller min­dre pres, hvil­ket giver fysi­o­lo­gisk kamp-flugt-reak­tion, dvs. at mange beslut­nin­ger bli­ver taget på bag­grund af følel­ser af frygt (ube­vidst), hvil­ket giver tun­nel­syn. Med mind­ful­ness træ­ner vi evnen til at stop­pe op, komme til­ste­de i nuet og på den måde få mulig­hed for at træf­fe beslut­ning på bag­grund af det, der fak­tisk er, frem for på bag­grund af det snæv­re og fore­stil­le­de ”frygt-bil­le­de”.
Des­u­den for­bed­res kon­cen­tra­tions­ev­nen og sam­ar­bej­det mel­lem de to hjer­ne­halv­de­le for­bed­res væsent­ligt, hvil­ket styr­ker evnen til kre­a­tiv og innova­tiv tænk­ning. Sidst men ikke mindst har man påvist, at hjer­ne­bar­ken bli­ver tyk­ke­re i de områ­der, der sty­rer opmærk­som­hed, avan­ce­ret tænk­ning og plan­læg­ning.

STRESSHÅRD­FØR & FOR­AN­DRINGS­PA­RAT­HED
Øget evne til at hånd­te­re pres og kom­plek­si­tet og stør­re for­an­drings­pa­rat­hed. Punk­tet for hvor­når du føler pres/stress flyt­tes, så du gene­relt kan rumme mere pres. De fysi­o­lo­gi­ske effek­ter af medi­ta­tion er stres­s­re­du­ce­ren­de og fore­byg­gen­de. Bl.a. lap­pes de hul­ler, som stresshor­monet kor­ti­sol laver i hip­po­cam­pus ved lang­tids­stress, sig selv.

Emo­tio­nel og soci­al intel­li­gens
Styr­ket emo­tio­nel og soci­al intel­li­gens og for­bed­ret evne til at kom­mu­ni­ke­re og inter­a­ge­re. Fysi­o­lo­gisk sti­mu­le­res amyg­da­la (et lille områ­de i hjer­nen­stin­din­gelap, som blandt andet hånd­te­rer frygt og for­svars­re­ak­tio­ner) ved medi­ta­tion, hvil­ket styr­ker den emo­tio­nel­le og soci­a­le intel­li­gens. Din evne til at afko­de andres følel­ser og behov, non­ver­balt for­bed­res væsent­ligt.

SEL­VIND­SIGT & AUTEN­SI­TET
Mind­ful­ness medi­ta­tion er en såkaldt ’ind­sigts-medi­ta­tion’. Når vi obser­ve­rer det, der er, opda­ger vi mange af vores egne møn­stre. Des­u­den træ­nes evnen til at rumme og være med det, der er. Møde det med åbent sind – også når det føles ube­ha­ge­ligt. På den måde vok­ser til­li­den til egne res­sour­cer. Jo bedre du ken­der dig selv, og tør være med det, der er, des mere auten­tisk vil du frem­stå.

LIVS­GLÆ­DE
Øget livs- og arbejds­glæ­de – indre ro balan­ce. Akti­vi­te­ter i højre pan­delap, der sty­rer følel­ser som irri­ta­tion, vrede, angst, depres­sion og afsky, for­sky­des over i ven­stre pan­delap, der sty­rer følel­ser som entu­si­as­me, nys­ger­rig­hed, glæde og lykke. Det bety­der, at du gene­relt bli­ver et gla­de­re og mere posi­tivt men­ne­ske.